E-handelsbetingelser for webshoppen Aalborg-isenkram.dk

Gældende fra 1. Januar 2024

Oversigt

  1. Indledning
  2. Bestilling af varer
  3. Priser og betaling
  4. Levering
  5. Fortrydelsesret
  6. Reklamation og klager
  7. Farver
  8. Personoplysninger og cookies
  9. Lovvalg

1. Indledning 

Disse handelsbetingelser gælder for køb foretaget af forbrugere på denne webshop, som ejes og drives af Aalborg Isenkram v/Mamoka Aps CVR-nr. 30691830. Aalborg Isenkram har følgende adresse og kontaktoplysninger: Aalborg Isenkram Løven 13 9200 Aalborg SV Tlf. 98178030 info@aalborg-isenkram.dk Vi anbefaler, at du læser betingelserne grundigt igennem, inden du handler på webshoppen. 

2. Bestilling af varer

Du kan bestille online 24 timer i døgnet. Vi bestræber os for at leverer indenfor 1-3 hverdage. Vores kundeservice er tilgængelig i tidsrummet 10.00-14.00 mandag-fredag. Du kan altid kontakte os på info@aalborgisenkram.dk Når du afgiver en ordre, sender vi en ordrebekræftelse til dig. Når varen er pakket, modtager du faktura og når varen er afsendt, modtager du trackingnummer.  Du er ansvarlig for, at de kundeoplysninger, du indtaster som led i et køb, er korrekte, idet vi ikke efterfølgende validerer eller kontrollerer disse oplysninger. Bemærk ved forkert angivelse af adresse kan der kommer gebyr for ekstra levering. 

3. Priser og betaling

Alle priser på webshoppen er angivet i danske kroner og indeholder moms, danske afgifter, told mv. På vores webshop kan du benytte følgende betalingskort: 
  • Dankort
  • VISA/Dankort
  • MasterCard
  • VISA
  • VISA Electron
  • JCB
  • Mobilepay 

Ved betaling med kort - bortset fra Dankort - vil betalingen blive reserveret på din konto i overensstemmelse med vilkårene for dit kort, indtil vi trækker eller afviser betalingen. Beløbet hæves først på dit kort, når varerne overleveres til forsendelse fra Aalborg Isenkrams WEB. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.  Overførslen af dine kortinformationer og det aftalte købsbeløb sker i krypteret form via Nets-godkendt DiBS-software. Aalborg Isenkram gemmer ikke dine oplysninger, og der tages ikke gebyr ved betaling på webshoppen.  Når kryptering benyttes, kan du se en hængelås i nederste højre hjørne af siden. Det betyder, at dine informationer er beskyttet mod tredjepart.  Du kan ligeledes benytte gavekort som er udstedt af Aalborg Isenkram enten i den fysiske butik eller købt på aalborgisenkram.dk
Vi tager forbehold for trykfejl, prisstigninger og udsolgte varer.

4. Levering

Varer bestilt på vores webshop leveres kun til adresser i Danmark. For havemøbler gælder særskilte betingelser, læs nærmere under ”Havemøbel levering”. Din bestilling afsendes hurtigst muligt og sædvanligvis senest indenfor 2 hverdage efter bestillingen.  For ordrer bestilt til afhentning i den fysiske butik Aalborg Isenkram Løven 13, 9200 Aalborg SV, får du besked når ordren er klar til afhentning via sms og/eller mail. I forbindelse med højtider, Black Friday og ferier, må der generelt påregnes lidt længere leveringstider.  Aalborg Isenkram kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos fragtføreren, vejrforhold, mangelfuld levering fra tredjemand og andre udefrakommende påvirkninger. 
*Volumenvarer er varer der ikke kan sendes som almindelig pakke. Eksempelvis havemøbler, strygebrætter, tørrestativer og andre mere uhåndterbare varer.

Valg af forsendelsesform 

Ved bestilling af varer på vores webshop kan du vælge mellem 9 forskellige former for forsendelse: 
  1. Hent i Aalborg Isenkram butik: kr. 0,- Hvis denne forsendelsesform er valgt, skal du selv afhente din pakke.. Du får besked pr. sms og e-mail når din pakke er klar til afhentning (forsendelse kr. 0,-) 
  2. GLS pakkeshop: 39,- kr. (Gratis ved køb over kr. 500-) Hvis denne forsendelsesform er valgt, skal du selv afhente din pakke i en af GLS’ mere end 1.200 Pakkeshops. GLS leverer også til pakkeshop om lørdagen. Du får besked pr. sms og e-mail, når din pakke er klar til afhentning. 
  3. Hvis du køber for 500,- kr. eller derover, og vælger levering med GLS pakkeshop, betaler vi forsendelsen. Du får besked pr. sms og e-mail, når din pakke er klar til afhentning.
  4. GLS Erhverv: 39,- kr.  Hvis denne forsendelsesform er valgt, bliver varen leveret til den erhvervsadresse, du angiver i forbindelse med afgivelse af din bestilling. Der kan kun leveres til erhvervsadresser med denne forsendelsesform, og GLS leverer normalt inden kl. 14 den efterfølgende arbejdsdag. 
  5. GLS Hjemmelevering: 59,- kr. Hvis denne forsendelsesform er valgt, bliver varen leveret til din adresse. Du informeres pr. mail om leveringsdato og anslået leveringstidspunkt for din pakke. Hvis du ikke kan tage imod pakken på det angivne tidspunkt, aftales alternative leveringsmuligheder direkte med GLS.
  6. Havemøbel levering med Postnord palle flexlevering: Differentieret pris alt efter vægt og volumen. Ved køb af Havemøbler/grill/parasoller gælder: Max fragtpris på 800,- kr. Fragten er gratis ved køb over 7500,-. Der leveres kun til brofaste øer i Danmark. Ved levering med Post Nord flex pallelevering afsendes ordren indenfor 1-2 hverdage fra vores lager. Levering med Post Nord sker som udgangspunkt næstkommende hverdag. Kunden får besked når pallen er afsendt og vil kunne følge pallen via Post Nord appen. Der kan ikke ændres i leveringen når først ordren er afsendt. Der er hverdagslevering (ikke weekend) mellem 8-18 til en privat adresse, og 8-16 til en erhvervsadresse. Der leveres til kantsten – fragtmanden kan ikke være behjælpelig med yderligere håndtering herefter. Pallen stilles uanset hvad – dog tages den med såfremt fragtmanden ikke finder det forsvarligt at efterlade pallen. Genlevering skal derefter aftales. Der vil forekomme gebyr for ekstra håndtering. Der tages billede til dokumentation for levering. 

Hvis din pakke er beskadiget 

Er din pakke beskadiget ved levering, skal du huske enten at nægte modtagelse eller modtage med FORBEHOLD. Kontakt derefter kundeservice hvor vi er klar til at hjælpe dig videre. 
Kundeservice kan kontaktes via:
  • Mail: info@aalborg-isenkram.dk
  • Telefon: 98178030 (tryk 2 for webshop)

5. Returret ved varekøb 

Vi yder 30 dages fuld returret gældende fra den dag, du modtager dine varer ved hjemmelevering, dine varer er klar til afhentning i butikken eller er klar til afhentning i pakkeshop. Inden for dette tidsrum skal du informere os om, at du har fortrudt købet – dette skal ske ved at udfylde vores standard fortrydelsesformular, som du kan se nedenfor, og sende den på mail til: info@aalborg-isenkram.dk. Efter vi er blevet informeret, har du yderligere op til 14 dage til at returnere produktet til os.  Hvis du fortryder dit køb, er du selv ansvarlig for varen indtil den er kommet retur til os. 
Dette betyder også, at alle omkostninger der måtte være omkring pakken (fragt, pakken forsvinder undervejs eller beskadiget under fragten) er på din regning. Hvis varen er blevet brugt kan den alligevel returneres under fortrydelsesfristen. Du skal  betale for en evt. værdiforringelse. Værdiforringelsen af den brugte vare fastsættes efter, vi har vurderet, hvad vi kan få for varen i et videre salg.  Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det medføre en værdiforringelse af varen.  ÅBN STANDARD FORTRYDELSESFORMULAR.

Når vi har modtaget varen og godkendt returneringen, vil vi hurtigst muligt overføre hele købsbeløbet til dit kort.  Vi tilbagebetaler kun til det kreditkort, som varerne er betalt med. Dette for at undgå ulovlig brug af stjålne kreditkort. Husk at gemme din postkvittering som dokumentation for, at varen er afsendt. Du skal returnere varen til: Aalborg Isenkram Løven 13 9200 Aalborg SV. For at vi kan identificere varen, henstiller vi til, at du anfører ordrenummeret i din meddelelse om fortrydelse. Hvis ordrenummeret ikke er anført, kan det medføre fejl og forsinkelser. 
BEMÆRK: Fortrydelsesretten gælder ikke for varer hvor du har fjernet forseglingen/emballagen, når der er tale om varer der af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret. Som følge heraf har du eksempelvis ikke mulighed for at fortryde køb af børstehoveder til elektriske tandbørster, manicure- og pedicureprodukter, fordøjelige kageartikler (eksempelvis, frysetørrede hindbær, chokolade og sukkerblomster) mv., hvis forseglingen/emballagen er brudt.

Købesummen for varen (med fradrag for evt. værdiforringelse) bliver tilbageført snarest muligt og under alle omstændigheder senest 14 dage efter vores modtagelse af din meddelelse om fortrydelse. Vi forbeholder os dog retten til at tilbageholde købesummen, indtil vi har modtaget varen/varerne retur til inspektion, eller indtil du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst. 

Hvis du ønsker mere information vedrørende din fortrydelsesret, kan du besøge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside: 
http://www.kfst.dk/Forbrugerforhold Når du har sendt en vare ind til os i forbindelse med fortrydelse eller i forbindelse med en reklamation (se pkt. 6), vil du altid få tilsendt en e-mail, senest 2 hverdage efter at vi har modtaget varen. I e-mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.
Specielt fremskaffede varer, samt metervarer som voksdug og tekstildug, sælges uden bytte- og returret.
Hvis din pakke kommer retur til os direkte fra pakkeshoppen - f.eks. hvis du ikke har afhentet din pakke indenfor tidsrammen eller hvis du har nægtet modtagelse af pakken, koster det dig 99, - kr. i returfragt og ekspeditionsgebyr. Dette beløb vil blive fratrukket det beløb, du skal have tilbage. 

6. Reklamation og klager

Alle varer er omfattet af købelovens regler om 2 års reklamationsret. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved varen, som er opstået indenfor 2 år efter købet. Konkret betyder det, at du som kunde hos Aalborg Isenkram kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget. Reklamationsretten dækker ikke, når fejl, skader eller slitage opstår på grund af forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindeligt slid.  Aalborg Isenkram er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af at de bestilte varer kommer for sent frem til dig som køber, eller de bestilte varer lider af mangler, når forsinkelsen skyldes tredjeparts (eks. leverandør) handling eller undladelse eller forhold som ligger uden for vores kontrol, f.eks. krig, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, arbejdskonflikter af enhver art herunder strejke og lockout eller lignende.  
Du afholder selv udgiften til at sende reklamationer retur til os. Vi forbeholder os retten til at afhjælpe en mangel/erstatte med en ubeskadiget vare frem for at betale købssummen tilbage. Dvs. din vare bliver repareret, eller du får en ny vare fremsendt som erstatning for den, der reklameres over, såfremt din reklamation er berettiget.  Hvis du ønsker at udøve din reklamationsret, eller hvis du i øvrigt ønsker at klage over dit køb, kan du kontakte os via email, på: info@aalborg-isenkram.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via www.naevneneshus.dk. Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl udenfor Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/odr

7. Farver

Selvom vi har gjort en stor indsats for at angive farver og kvaliteter så nøjagtigt som muligt, kan computeres farver og skærmopløsninger variere. Mindre farveafvigelser betragtes derfor ikke for at være en mangel i købelovens forstand.

8. Personoplysninger og cookies mv.

Vi passer godt på dine data, og du finder hele vores persondatapolitik HER

Cookies

Ved at benytte Aalborg Isenkrams hjemmeside www.Aalborgisenkram.dk accepterer du brug af cookies.  Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. 

9. Lovvalg

Disse handelsbetingelser, og enhver købsaftale vedrørende køb af varer fra os, er underlagt dansk ret, undtaget danske lovvalgsregler og CISG. 

Forbehold for ændringer

Aalborg Isenkram forbeholder sig ret til at ændre og opdatere ovenstående handelsbetingelser. Det er derfor vigtigt at du løbende holder dig orienteret om der er sket ændringer. Dog henviser vi altid til betingelserne i den danske købelov.